Skovlunde-træner: Vigtig sejr over Vejle B.
Af
Søren Pedersen |
04/11 |
09.06 3F Ligaen: Det var en glad Skovlunde-træner, Michael Juul, som LigaBold.com fik en snak med efter weekendens sejr over Vejle Boldklub.
Hvad er din reaktion ovenpå jeres kamp?- Det var en vigtig sejr for holdet. Vi kom i top 4 som er det overordnet mål for sæsonen.
Overraskede modstanderens styrke dig?
- Nej, Vejle er et godt hold, der er i gang med at opbygge holdet som os. Det ser ud til, at trænerskiftet har haft en god indvirkning på spillerne. De er godt organiseret og har spillerne der kan afgøre kampene.
Er der nogle spillere som du vil fremhæve efter weekendens kamp?
- Ja, det er første gang at Ida B Sørensen var i start 11, og hun gør en god figur. Hendes arbejdsradius er stor og der ligger et uforløst potentiale i hende. Ellers har jeg stor ros til hele holdet for at holde fokus og spille med stor disciplin.