Skovlunde-træner stolt efter sejr over Elite 3000
Af
Søren Pedersen |
07/06 |
09.26 Danmarksserien, Pulje 1: Skovlundes træner, Lars Lembcke, var naturligvis meget tilfreds efter weekendens sejr over Elite 3000.
Hvad er din umiddelbare reaktion på kampen?- Det var simpelthen bare en fantastisk topkamp, der bød på bragende flot spil fra 2 dygtige mandskaber. Vi kan være stolte af at hente 3 point på udebane mod rækken suveræne tophold efter en præstation lidt ud over det sædvanlige. Vores masterplan holdt hele vejen og så havde vi den kølighed i de afgørende faser, der gjorde at vi aldrig kom under tung beskydning. Vores høje pres centralt på banen gjorde at Helsingør måtte spille med dybe bolde ned i vores midterzone, der igen stod stærkt. Så alt gik efter planen.
Elite 3000, Helsingør - AB Tårnby
Danmarksserien P1
Hvordan vurderer du modstanderen efter kampen?
- Et hold der spiller fantastisk godt fodbold og med et flow i spillet der gjorde at vores folk var helt smadret i kroppen bagefter. Elite 3000 skal nok komme højt i tabellen i 2.division er jeg sikker på.
Hvad tager I med jer videre fra kampen til sæsonens resterende program?
- Vi tager 3 point med os og på lørdag skal vi på den igen, i en helt og aldeles afgørende kamp mod Frem på hjemmebane.