Rønne er startet op - Flere spillere skifter væk
Af
Søren Pedersen |
23/07 |
14.12 Københavnsserien: Rønne fB er igang igen efter sommerpausen. Første træning bød på en masse spillere, men desværre også et farvel til flere. Læs mere her.
Det var en tilfreds holdleder Benny Hansen der kunne berette om Rønne fBs første træningsaften op til sæsonen 2010/11
- Der var mødt 25 mand frem og der blev gået til stålet fra starten af. Jeg synes at fremmødet er rigtigt flot, idet der fortsat er spillere der er ferieramte, så med det in mente lover det godt.
På spørgsmålet om evt. tilgang/afgang til den kommende sæson, kunne Benny Hansen fortælle:
- Vi har haft kontakt med en hel række spillere, hvoraf nogle stadig overvejer om de vil give Rønne fB en chance her i den kommende sæson. Ingen af dem viste sig dog her til den første træningsaften. Vi har haft nogen afgang, idet Marc Haakansson og Morten Thøgersen er flyttet til København. Ydermere mister vi også vores anfører Mikkel Steinlein samt vores keeper Lasse Andersen fra september af, hvor de drager på en længere udenlandsrejse. Endelig har Admir Muric valgte at prøve lykken i NB Bornholm.
- Umiddelbart er afgangen da negativ. Omvendt har jeg det sådan, at moderklubberne bag Rønne fB har et godt talentpotentiale, og den kommende sæson vil give os god mulighed for at få kørt mange af disse talenter ind på holdet…… så jo jeg er da fortrøstningsfuld.
(Kilde: Ronnefb.dk)