Marienlysts Store-Claus sænkede B1921
Af
Søren Pedersen |
22/08 |
10.48 Danmarksserien, Pulje 2: Boldklubben Marienlyst levnede ikke mange chancer til gæsterne fra B1921 i lørdagens kamp. Læs mere her.
Marienlyst - B1921 5-0 (4-0)
1-0 Claus Nielsen
2-0 Claus Nielsen
3-0 Claus Nielsen
4-0 Jacob Samuelsen
5-0 Rene Sehested
Lørdagens kamp mod B1921 blev startet med 1 minuts stilhed, til ære for Søren Lillesø som desværre ikke er blandt os længere. For B1921's målmand blev kampen dog langt fra stille, da Marienlyst kampen igennem pressede på med det ene angreb efter det andet.
Allerede efter 1 minut var Claus Nielsen på pletten og scorede sikkert kampens første mål. Denne gang med fødderne. Claus fortsatte trenden fra kampen mod B1913, og da der var spillet 30 minutter havde han scoret et ægte hattrick, og det kunne sagtens have været flere. Kort før pausen gjorde Jacob Samuelsen det sikkert til 4-0 med et køligt spark fra kanten af feltet, og kampen var reelt afgjort inden pausetheen.
Efter pausen vadede Marienlyst i chancer, men det blev kun til en enkelt træffer, da Rene Sehested kort før tid, kunne gøre det til 5-0. Sejren kunne på dagen sagtens have været større, og kun flot målmandsspil samt ukoncentrerede afslutninger gjorde at Marienlyst ikke fik scoret endnu flere mål.
(Kilde: B-marienlyst.dk)