ØUB: Vi spillede ikke godt mod Systofte - men vandt
Af
Søren Pedersen |
25/08 |
09.30 LF-Serien: ØUB-træner, Rasmus Aage, var lettet efter sejren over Systofte i weekenden. Læs mere her.
Hvad er din umiddelbare reaktion ovenpå jeres kamp?
- Lettelse over at vi fik de tre point på trods af, at vi ikke spillede særligt godt.
Set i bakspejlet var der så noget I skulle have gjort anderledes?
- Jeg skulle måske have skåret nogle ting mere ud i pap, for jeg synes, at der specielt i 2. halvleg var nogle aftaler, der ikke blev overholdt.
Overraskede modstanderens styrke dig?
- Jeg synes, de gjorde det godt, selvom de af mange er udråbt til at skulle blive bundhold. Men det overraskede mig ikke. Vi har det altid svært mod Systofte.
Er der nogle spillere som du vil fremhæve efter kampen?
- De to målscorere Peter Wulff og Jacob Keimer samt Kim Lee Rasmussen.