Ringe-træner glæder sig over kynismen imod KR70
Af
Søren Pedersen |
30/08 |
12.17 Serie 1, Pulje 1: Ringe Boldklubs træner, Thomas Bengtson, ser her tilbage på efterårets tredje sejr ud af lige så mange mulige. Modstanderen var KR70.
Hvad er din reaktion ovenpå jeres kamp?- Stor tilfredshed over endnu en sejr i en svær udekamp. Dejligt at vi er kyniske i begge målfelter.
Overraskede modstanderen dig?
- KR70 er nede i den mentale bølgedal. De har dog en dygtig trænere og nogle arbejdssomme unge spillere, så de skal nok få slået hul på bylden og sikre sig de point, de skal bruge for at overleve. Det bliver dog hårdt arbejde.
Vi er kommet igennem august og de første kampe. Er de første kampe gået som forventet?
- Hvad kan jeg sige? 3 kampe 9 point, målscore 11-1. Man skal være et dumt svin for at være utilfreds! Skal man ikke?