KSC Kolding: Træls med undertalsperioderne mod Egen UI
Af
Søren Pedersen |
31/08 |
11.21 Serie 1, Pulje 10: KSC Koldings cheftræner, Brian Kastling, ser her tilbage på weekendens kamp, hvor Egen UI var modstanderen. Læs mere her.
Hvad er din reaktion ovenpå jeres kamp?- Jeg er overordnet stolt på gutternes vegne. De kæmper fantastisk igennem 90 min, i en kamp hvor vi aldrig kommer igen ud over de første 25 min. Derfra spiller vi i undertale af flere omgange, set over hele kampen i 30 min. Men alligevel formoder vi at opnå point i mod et hold som gerne vil være top hold. Så som kampen arter sig kan jeg kun være glad for vores præstation.
- Når det så er sagt, så er det på godt jysk pisse træls at vi igen skal bruge så mange kræfter i undertal, det gør at vil aldrig kommer tilbage i denne kamp efter vores første udvisning, inden dette kort spiller vi helt op med Egen i alle spillets facetter. Så fortjent eller ej, vi kan ikke være utilfreds med egen præstation når vi får point mod Egen med en mand i undertal i 30 min. Omvendt kan Egen vel ikke være tilfreds med at de ikke får lukket kampen tros overtal og boldbesiddelse.
Overraskede modstanderen dig?
- Nej det gjorde det ikke, de er ret forudsigelig i deres spil, men de gør det så godt så selv om du ved hvad de kommer med, ja så bliver de farlige hvis du bare giver dem en halv meter i forspring. Men som helhed holder vi dem fra store chancer undtaget de sidste 10 min hvor kræfterne er ved at slippe op. Det giver jo ikke point kun at være i boldbesiddelse den skal jo også i kassen ?
Vi er kommet igennem august og de første kampe. Er de første kampe gået som forventet?
- Både og, vi havde en rigtig dårlig opstart og er stadigvæk plaget af nogle trælse afbud, så det kunne godt gå hen og blive en hæmme sko på sigt. Vi har spillede en rigtig dårlig kamp og har der fra flyttet os i den positive retning, men vi har stadigvæk nogle børene sygdomme som vi skal ha’ styr på. Men overordnet set så ha' vi 7 point efter 4 kampe det er jeg meget tilfreds med.