Lokalbrag - FC Lejre og Roskilde tørner sammen
Af
Søren Pedersen |
02/09 |
13.10 Serie 1, Pulje 2: FC Lejres Jonas Haugegaard forventer et brag af en kamp, når de i morgen spiller lokalopgør mod Roskilde KFUM. Læs mere her.
Hvad er dine forventninger til jeres kamp?- At det bliver et brag. Lokalopgør som dem her er der altid knald på. Stort set alle på begge hold kender hinanden på kryds og tværs. Jeg tror i hvert fald, vi har 10 i vores trup, der har en fortid i Roskilde KFUM. Inklusiv vores træner, der trænede dem i sidste sæson. Så der kommer helt sikker til at blive gået til makronerne. Men jeg forventer også, det bliver en meget svær kamp. Roskilde KFUM har fået tilgang af et halvt divisionshold fra Skjold, så det er nogle dygtige drenge, vi skal op imod. Men det er vi også.
FC Lejre - Ølstykke FC
Sjællandsserien
Udfra modstanderens præstationer i august, hvilket hold tror du så det er, at I skal møde?
- Et hold, der er stærkere frem af banen end defensivt. De har indtil videre scoret 13 gange, men lukket fem ind. De har ikke holdt nullet endnu. Men det er også et hold, der har fået maksimumpoint i dets tre første kampe. Godt nok mod hold, der må forventes at ligge i den lavere ende af rækken, men alligevel. Det er stærkt.
Vi er gået ind i september. Forventer du en vanskelig måned forude?
- Ja. Især de to kommende kampe - KFUM i morgen og Slagelse B&I næste lørdag. Det er de to eneste hold, der indtil videre har maksimumpoint. Så kampene mod dem kommer til at afgøre, om vi skal ligge med i den sjove ende.
Hvor og hvornår spiller I?
- Fredag klokken 18 på Lillevang Idrætscenter i Roskilde.