Ungt Søhus Stige-hold gæster OB
Af
Søren Pedersen |
03/09 |
08.32 Serie 1, Pulje 2: Søhus Stige-træner, Torben Overgård, ser her frem imod morgendagens opgør mod OB. Læs mere her.
Hvad er dine forventninger til jeres kamp?- Vi har igen en del ændringer på holdet, hvilket nok betyder, at holdets gennemsnitsalder falder lidt. Ikke nødvendigvis en forringelse af vores hold, men det er altid spændende at se, om de yngre kræfter kan stå distancen og få vores hold til at fungere som en helhed.
Søhus Stige - Aarup
Albaniserien
Udfra modstanderens præstationer i august, hvilket hold tror du så det er, at I skal møde?
- Når man som OB lægger ud med 3 nederlag i en halvårsturnering, ved de selvfølgelig godt, at klokken er ved at falde i slag, hvis ikke de kommer igang. Jeg regner derfor med, at træner Erik Prüsse har fodret holdet med råt kød inden vores møde og at vi får nok at se til.
Vi er gået ind i september. Forventer du en vanskelig måned forude?
- Jeg håber selvfølgelig, at vi kan ride lidt videre på den point-bølge, vi er havnet på. Vi kan ikke tale med om oprykningen, idet vores 1.hold ligger i Albaniserien, men vi skal hurtigst muligt have samlet point nok sammen til overlevelse i rækken og det måtte gerne ske allerede sidst i september.
Hvor og hvornår spiller I?
- I Ådalen lørdag kl. 1530