Systofte vandt 2-0 ude over B1938
Af
Søren Pedersen |
03/09 |
09.13 LF-Serien: Systofte-træner, Steen Petersen, ser her tilbage på tirsdagens sejr ude over B1938. Læs mere her.
Hvordan forløb jeres kamp?- Vi vinder 2-0 ude og det var fuldt fortjent, dog kommer vi først rigtigt igang efter at vores målmand Hr. Schilling flot redder os i en mand - mand situation. Derefter var vi meget tæt på scoring, men Jan Christiansen i 38 målet lavede en lige så flot redning, da han sendt en afslutning helt nede ved foden af stolpen ud til hjørnespark af kampens store profiler Jacob Stæchmann, og senere i to omgange stod både Stefan Groth og Niels Thomsen frie foran målet uden at gøre arbejdet færdigt.
I 2.halvleg viste holdet at de har stor selvtilid, ved at skabe mange chancer og forsvaret stod utroligt sikkert. Målene kom først i 68 og 73 min efter 2 dødbolde , Jacob scorede på et frispark som Mike Lose trillede kort og som Jan C så forsent, 0-2 var på et straffe, efter Jacob var blevet fældet, Rasmus Pedersen scorede meget sikkert. Vi var en del bedre en dem i 2 halvleg og blev ikke for alvor presset, også nok fordi de bliver ramt af 2 gule kort.
Hvem skal have ros?
- Man skal passe meget på at nævne nogle her, da man jo så glemmer andre. Men jeg syntes holdet lige nu hænge godt sammen, og forsøger virkelig at spille efter noget af det vi træner, så i min verden er det holdet der skal have ros. Jeg vil dog gerne nævne at den er meget lækkert at se to som havde et svært forår blomster nu, nemlig Martin Andersen og Stefan Groth. De pynter i øjeblikket meget på vores hold. Det viser jo også at man ved hårdt arbejde kan komme tilbage.