AaB tager imod Vorup fB
Af
Søren Pedersen |
03/09 |
10.38 Danmarksserien, Pulje 3: AaB møder i morgen Vorup. Inden matchen har LigaBold.com fået en snak med AaB-træner, Jan Werther.
Hvad er dine forventninger til jeres kamp?- Jeg forventer at vi kan holde samme niveau som vi har vist i de 2 sidste runder. Ydermere håber jeg på vi kan få brudt vores måltørke på 3 kampe. Vi kommer til at møde et hold som er rigtig farlig frem af banen da de har nogle skarpe angribere som kampen igennem kan skabe noget på egen hånd.
Udfra modstanderens præstationer i august, hvilket hold tror du så det er, at I skal møde?
- Vi kommer til at møde et hold som hele tiden er farlige med de typer som de har oppe foran og det bliver så vores opgave at dæmme op for dem. Og så må vi jo se om vi kan få åbnet deres defensiv og få lavet de mål der kan give os de 3 point som vi tørster efter.
Vi er gået ind i september. Forventer du en vanskelig måned forude?
- Ja alle kampe i DS er vansklige så det gør jeg da. Og vi skal være klar til alle de opgaver vi bliver stillet overfor.
Hvor og hvornår spiller I?
- Lørdag kl 13 på AaB.