Herning Fremad: Aarhus Fremad et af rækkens bedste hold
Af
Søren Pedersen |
03/09 |
11.39 Danmarksserien, Pulje 3: Herning Fremads keeper, Jesper Christensen, har fået en snak med LigaBold.com inden mødet med Aarhus Fremad. Læs mere her.
Hvad er dine forventninger til jeres kamp?- Vi skal møde en af rækkens absolut stærkeste hold, så det er da med stor spænding vi ser frem til kampen. Ingen tvivl om at Århus Fremad er et utrolig stærkt hold der kommer for at tage alle 3 point. Set fra vores eget synspunkt skal vi virkelig stå sammen som hold og blive ved med at være skarpe foran mål. De chancer vi får skal sættes ind, hvilket vi indtil har været rimelig gode til.
Udfra modstanderens præstationer i august, hvilket hold tror du så det er, at I skal møde?
- Ved ikke hvor prangende deres resultater har været og har ikke set nogle af deres kampe. Men de har vundet deres kampe og det er det der tæller. Desuden har vi ikke glemt vores sidste møde på Riisvangen Stadion hvor vi blev sendt hjem med et klart nederlag, Århus er favoritter, ingen tvivl om det.
Vi er gået ind i september. Forventer du en vanskelig måned forude?
- Vi har været gode til ikke at undervurdere vores modstander i denne pulje. Vi går ind hver kamp med fokus på vores spil og det bliver vi ved med resten af sæsonen. Vi har fået en rigtig god start og vi skal blive ved med kæmpe så meget for hinanden som vi har gjort indtil nu. Men forventer da at kampene i september blive endnu hårdere og mere spændende.
Hvor og hvornår spiller I?
- Lørdag kl. 15:00 Herning (Teglpark Stadion).