Korup skal være effektive mod B1909
Af
Søren Pedersen |
03/09 |
11.49 Serie 2, Pulje 1: Korup-spiller, Chris Møller, har fået en snak med LigaBold.com inden mødet med B1909. Læs mere her.
Hvad er dine forventninger til jeres kamp?- At vi holder vores niveau fra sidste kamp og er en tand mere effektiv foran målet. Ellers forventer jeg endnu et point eller tre på kontoen, hvis vi ellers er klar fra start Søndag fomiddag.
Udfra modstanderens præstationer i august, hvilket hold tror du så det er, at I skal møde?
- Jeg ved ikke rigtigt hvad de kommer med, da jeg ikke kender noget som helst til B1909 2.hold. Ved de er nedrykker fra serie 1 og havde en svær tid der. Ellers har vi mødt dem i en træningskamp inden denne sæson, hvor vi vandt derude med 1-0. Men jeg deltog ikke selv i den kamp. Efter de første tre runder i denne sæson, har de kun formået at skrabe et enkelt point sammen. Så de er vel lidt desperate på at få tre point mod os hjemme, så de ikke bliver alt for isoleret i bunden.
- Men ligeså meget de vil have point. Ligeså meget er vi opsat på at give dem kamp til stregen, så det er os der får alle tre point.
Der er dog en på vores hold som nok er mere end opsat på at vinde lige præcis denne kamp, og har et rigtigt godt kendskab og ved hvad de kommer med!? Det er vores træner Niels Jensby, han var træner for netop dette hold inden han skiftede til os ude i Korup. Så er sikker på at Niels har en rigtig god plan på hvordan vi griber B1909 an.
Vi er gået ind i september. Forventer du en vanskelig måned forude?
- Nej jeg forventer en meget spændende måned, fordi det kommer til at give et fingerpeg om hvem som kommer til at spille om oprykning og overlevelse. Vi har efter kampen ude mod B1909. To hjemmekampe i træk mod Hårslev og D.B.F. Venner. Det bliver to utrolig vigtige kampe om point, mod hold der ligger omkring os i tabellen. Vi har heldigvis et godt tag på Hårslev hjemme, men tilgengæld kender vi intet til D.B.F. Venner, da vi aldrig har mødt dem før. Spændende bliver det ihvertfald. Vi slutter så måneden af ude i Chang. Selvom de er tophold og gerne vil hurtigt retur til serie 1, tror jeg godt vi kan drille min gamle træner Per Hansen og hans mandskab ude i Kochsgade. Vi må se?
Hvor og hvornår spiller I?
- Vi spiller Søndag formiddag kl.10 ude på deres anlæg i B1909.