KR70-assistent håber på point ude mod Thurø
Af
Søren Pedersen |
03/09 |
11.52 Serie 1, Pulje 1: KR70-assistenttræner, Jeppe Vennekilde, håber at hans mandskab kommer på tavlen, når de søndag møder oprykkerne fra Thurø.
Hvad er dine forventninger til jeres kamp?- Jeg håber vi kommer tilbage på sporet igen, og kommer på tavlen.
Udfra modstanderens præstationer i august, hvilket hold tror du så det er, at I skal møde?
- Jeg må helt ærligt indrømme at vi ikke kender meget til dem. De er kommet flot fra start og er ubesejret, så det bliver ingen nem opgave.
Vi er gået ind i september. Forventer du en vanskelig måned forude?
- Resultatmæssigt kan den ikke blive værre end august, så det bør blive "nemmere" at gøre det godt i september, men naturligvis forventer vi en vanskelig måned med bl.a. vanskelige udekampe mod Thurø og Horne.
Hvor og hvornår spiller I?
- Søndag kl. 11.00 på Thurø.