Darum-assistent: Defensiven skal være i orden mod Outrup
Af
Søren Pedersen |
04/09 |
08.34 Serie 2, Pulje 20: Darum IFs assistenttræner, Martin Sørensen, har fået en snak med LigaBold.com inden mødet med Outrup i morgen.
Hvad er dine forventninger til jeres kamp?
- At vi står godt defensivt på banen, da vi nok skal skabe chancerne. Vi vil samtidig forsøge at holde godt på bolden da vi ved at Outrup er gode i omstillingsfasen. Men alt i alt håber vi selvfølgelig på en sejr, som vil holde denne pulje helt åben.
Udfra modstanderens præstationer i august, hvilket hold tror du så det er, at I skal møde?
- Udfra de første 4 kampe, hvor Outrup kun har lukket 2 mål ind, hvor de i samme kamp havde deres eneste point tab, forventer vi at det bliver en svær kamp, hvor Outrup snupper favoritværdigheden. Vores sidste kamp vi havde mod hinanden i foråret var en tæt affære, hvor jeg egentlig syntes vi havde overtaget i både spil og chancer, så vi forventer en tæt kamp på søndag.
Vi er gået ind i september. Forventer du en vanskelig måned forude?
- Vi har 4 kampe i september måned som alle sammen på papiret kan blive nogle rigtig tætte kampe. Outrup kampen ser ud til at være den sværeste opgave, men også Grindsted kampen som er nedrykkere fra serie 1 bliver en svær opgave.
Hvor og hvornår spiller I?
- Outrup idætscenter, søndag 05-09-10 kl 18.00