Munkebo-træner frustreret over dommeren i Ringe-opgør
Af
Søren Pedersen |
06/09 |
07.35 Serie 1, Pulje 1: Munkebo-træner, Claus Udengaard, ser her tilbage på nederlaget til Ringe i denne weekend. Læs mere her.
Hvad er din reaktion på udfaldet af kampen?
- En frustration over en meget svag dommerpræstation som betød at vi ikke fik point med fra Ringe. Som jeg ser det en rimelige kamp med chancer til begge hold. Til gengæld føler vi os snydt for mindst et straffe. I sidste minut føler vi os snydt for et klokkeklart straffe. Dommeren var den eneste på hele stadion som ikke så straffet. Desværre står vi med samme dommer om 14 dage, som nok ikke er positiv overfor os. Vil lige påpege at jeg normalt aldrig kommenterer dommeren efter kampen, men vi er virkelig frustreret over den manglende konsekvens.
Ringe Bk - Egebjerg Fodbold
FBU Serie 1, Pulje 1
Faaborg BK IF - Munkebo BK
FBU Serie 1, Pulje 1
Hvordan vurderer du dit holds indsats?
- Ikke en af vores bedste kampe rent teknisk. Det er som om vi ikke kan ramme vores spil fra tidligere. Vi fighter fint og indstillingen er også i orden. Det går bare ikke vores vej i øjeblikket.Vi må tilbage på træningsbanen og i gang med det hårde arbejde for at få tingene til at fungere igen.
Hvordan vurderer du modstanderens styrke efter jeres opgør?
- Nu skal det hele ikke kun være negativt. Stor ros til Ringe, som med afbud fra flere bærende spillere, spillede en klog kamp og gjorde det svært for os. Helt fortjent at de ligger i toppen.