Lemming-træner: Vi skulle have lukket kampen mod Brande
Af
Søren Pedersen |
06/09 |
07.48 Serie 1, Pulje 8: Lemming IF-træner, Brian Johnsen, ser her tilbage på weekendens kamp mod Brande IF. Læs mere her.
Hvad er din reaktion på udfaldet af kampen?
- Jeg er skuffet over at vi ikke kan score på bare halvdelen af vores chancer. Vi kunne have lukket kampen af allerede efter 20 min, hvor vi havde fire 100% chancer. Men typisk når vi ligger hvor vi ligger kommer målene i den anden ende nemmere - et meget uheldigt selvmål og et mål på dødbold og vi var bagud 2-1 - meget ufortjent.
Hvordan vurderer du dit holds indsats?
- Vi spiller en rigtig god kamp. Har fuldstændig styr på dem i næsten hele kampen. En rigtig god gejst og vilje og fortsætter vi sådan kommer målene også. Vi er ved at være der. Vi kommer ikke til at tabe på hjemmebane mere i år.
Hvordan vurderer du modstanderens styrke efter jeres opgør?
- Brande var farlige fremad, men ellers som jeg havde forventet.