Korup-anfører efter B1909: Resultatet lyver lidt
Af
Søren Pedersen |
07/09 |
08.00 Serie 2, Pulje 2: Korup-anfører, Chris Møller, ser her tilbage på weekendens 1-4 nederlag til B1909. Læs mere her.
Hvad er din reaktion på udfaldet af kampen?- Vi taber fuldt fortjent til B1909 med 4-1. De var dog ikke 3 mål bedre end os. Så resultatet lyver lidt. Men på dagen var de bedre end os.
Hvordan vurderer du dit holds indsats?
- Jeg er skuffet over indstillingen fra et par vigtige og gode spiller på vores hold. Ellers hang vores spil slet ikke sammen. I forhold til sidste kamp fik vi aldrig rigtig fat i spillet på midten og kæmpede slet ikke for hinanden. Dog vil jeg rose vores målmand Daniel Hansen, som stod en rigtig god kamp og blev fortjent dagens mand selvom der blev lukket 4 mål ind, så var det bestemt ikke hans fejl.
Hvordan vurderer du modstanderens styrke efter jeres opgør?
- Offensivt blev jeg meget overrasket over B1909. Syntes de har et par gode og meget hurtige spillere, især deres nr. 9 var en vigtig mand for dem, han gjorde præcis hvad han ville og styrede deres spil fra midten. Deres svage punkt som kan give dem problemer er deres defensiv. Men det fik vi aldrig rigtig udnyttet desværre. Tror ikke det er et af de hold som skal spille om nedrykning. Fra midten af rækken og lidt ned er meget passende for 09`erne.