Kolding IF: Vi kom aldrig igang mod Bramdrupdam
Af
Søren Pedersen |
07/09 |
08.28 Serie 2, Pulje 21: LigaBold.com fik en snak med Kolding IFs Christian Lund efter weekendens nederlag til Bramdrupdam. Læs mere her.
Hvad er din reaktion på udfaldet af kampen?- Vi kommer aldrig rigtig igang. Der er enkelte perioder hvor vi kommer op i gear, men det falder desværre hurtigt - ofte grundet en personlig fejl. At vi får gult kort på et uheldigt tidspunkt og samtidig må skifte vores målmand ud med en markspiller skaber en masse uro, men det var ikke de episoder der var skyld i nederlaget.
Hvordan vurderer du dit holds indsats?
- I enkelte episoder spiller vi noget af det fodbold vi kan, resten af kampen var desværre ikke så meget ved fra vores side af.
Hvordan vurderer du modstanderens styrke efter jeres opgør?
- Bramdrupdam spillede en bedre kamp på dagen og de kæmpede sgu for det i lørdags. De ved hvad deres egne styrker og svagheder er - det var de bedre til at udnytte end os.