Egebjerg-træner ville gerne have haft ét point mod Faaborg
Af
Søren Pedersen |
07/09 |
08.39 Serie 1, Pulje 1: Egebjerg Fodbold tabte weekendens kamp til Faaborg. Læs her hvad Egebjergs træner, Lennart Simonsen, udtalte efter kampen.
Hvad er din reaktion på udfaldet af kampen?
- Skuffet og ærgerlig over vi ikke beholdt mindst det ene point. I 2.halvleg har vi mulighederne for at komme foran. Fåborg straffer os køligt og lidt heldigt ved 2-1 scoringen – hvorefter det bliver harakirifodbold. Det positive var, at vi hverken fik røde kort eller nye skader. Næste weekends pause kommer på et godt tidspunkt, idet vi så har 2 uger til at få trænet i.
Ringe Bk - Egebjerg Fodbold
FBU Serie 1, Pulje 1
Hvordan vurderer du dit holds indsats?
- 2.halvleg delvis godkendt. 1.halvleg hang det helt enkelt for dårligt sammen. Kun få nåede deres maksimumniveau. Der var dog også gode præstationer. Som hold hang det dog ikke sammen.
Hvordan vurderer du modstanderens styrke efter jeres opgør?
- Fåborg er et godt hold, jeg tror det vil samle flere point efterhånden de får spillet nogle kampe. Selvfølgelig afhængig hvem de kan stille med. Holdet mod os, var vist på nær en enkelt eller to, spillere der tidligere har spillet både serie 1 og fynsserie. I 1.halvleg spillede Fåborg godt rundt med bolden. I 2.halvleg var vi mere toneangivende og spørgsmålet er, hvorvidt Fåborg ville formå at komme tilbage såfremt vi kom foran.