Randers FC: Ikke meget lykkedes for os mod Løgstør
Af
Søren Pedersen |
07/09 |
11.00 Danmarksserien, Pulje 3: Randers FC måtte nøjes med uafgjort i weekendens kamp mod Løgstør. Efter matchen fik LigaBold.com en snak med Randers-spiller, Mads Østergaard Sørensen.
Hvad er din reaktion på udfaldet af kampen?- Er selvfølgelig skuffet over at det ikke lykkes os at score og dermed vinde kampen. Når det så er sagt, så kan vi godt være glade for det 1 point, da Løgstør også havde deres chancer på omstilling.
Hvordan vurderer du dit holds indsats?
- Jeg tror vi allesammen er skuffede over resultat, der var ikke meget der lykkedes for os. Jeg ved ikke om vi manglede energi på dagen, men vi kunne ikke rigtig få åbnet for Løgstørs kompakte defensiv på 9-10 mand.
Hvordan vurderer du modstanderens styrke efter jeres opgør?
- Jeg finder bestemt ikke Løgstør skræmmende, og det er dét hold som mindst har forsøgt at spille fodbold, af de hold vi har mødt indtil videre. De stod med 9 markspillere tilbage på egen banehalvdel og så én enkelt mand fremme. På dagen havde vi desværre ikke energien til at åbne op for deres defensiv. De fik hvad de kom efter.