Stor glæde hos FC Djursland efter sejr over FC Svendborg
Af
Søren Pedersen |
07/09 |
09.24 2.division Vest: Det var en meget glad FC Djursland-assistenttræner, Hans Jensen, som LigaBold.com fik en snak med efter sejren over FC Svendborg i weekenden.
Hvad er din reaktion på udfaldet af kampen?- 1-tallet i kamp nummer 10 på lørdagens tipskupon glæder mig meget, og efter 3 nederlag i træk er glæden over sejren mod FC Svendborg ekstra stor.
FC Djursland - Lindholm
Danmarksserien P3
Hvordan vurderer du dit holds indsats?
- Vi leverede en katastrofal indats i kampens første 10 minutter, og at vi kun kom bagud med 0-1 i den periode, var vi heldige med. Efterfølgende viste vi god moral og fik overtaget, hvorfor vi set over alle 90 minutter fik en fortjent sejr. Så bestemt en flot indsats med sejren over FC Svendborg.
Hvordan vurderer du modstanderens styrke efter jeres opgør?
- Fc Svendborg har et fysisk element, som er deres bedste våben i forbindelse med standardsituationer. Og så længe de, som det var tilfældet mod os den sidste halve time, kun er bagud med et mål, vil de altid være farlige og skabe det antal målchancer, som normalt vil give point.