FS Midtthy-spiller skuffet efter Højslev-opgør
Af
Søren Pedersen |
08/09 |
15.29 Serie 2, Pulje 14: LigaBold.com fik en snak med FS Midtthy-spiller, Søren Stenstrup, efter weekendens kamp mod Højslev Station. Læs mere her.
Hvad er din reaktion på udfaldet af kampen?- Jeg er lidt skuffet over vi ikke fik de 3 point. Vi fører 2-0 efter 20 min., hvor vi spiller rigtig godt. Herefter gik vi i stå og overlod det hele til Højslev, der både førte 3-2 og 4-3. Heldigvis fik vi udlignet til 4-4, og de sidste 5 minutter var vi meget tæt på sejren. Men set over hele kampen var uafgjort nok fair nok.
Hvordan vurderer du dit holds indsats?
- Vi starter og slutter godt, hvilket jeg er meget tilfreds med. Men ligesom sidste kamp mod Skals har vi en periode, hvor det ikke rigtig fungerer. Vi skal have hævet vores bundniveau så vi ikke lukker så mange mål ind i de perioder, hvor vi ikke spiller så godt. Så vi har stadig en del at arbejde videre med.
Hvordan vurderer du modstanderens styrke efter jeres opgør?
- Det blev som forventet en god, intens og hård kamp, hvor der blev fightet godt at begge hold. Højslev får helt sikkert mange point, og skal nok komme til at spille med i toppen.