Forsvarsspiller måske til Stockport
Af
Søren Pedersen |
09/09 |
10.04 2.division Øst: Den ambitiøse League 2-klub Stockport har inviteret Jacob Møller til to dages prøvetræning. En fuldtidskontrakt er i udsigt for forsvarsspilleren.
Jacob Møller forlod ved afslutningen af sidste sæson FC Svendborg for i stedet at flytte til København. Siden har flere klubber i ind- og udland været inde i billedet til at aftage spilleren.
Nu åbner der sig en mulighed for at England og Stockport kan blive ny klub for forsvarsspilleren.
- Jeg skal derover mandag, træne med dem tirsdag og onsdag, og flyver så hjem torsdag. Det er ikke bare for at vise mig frem, det er konkret for at de skal se mig an med henblik på en fuldtidskontrakt. Det er ikke mig selv der har opsøgt klubben, det er dem der konkret har henvendt sig. Det er en interessant klub, som gerne vil tilbage i League 1 med det samme, og da de har fået en lidt lunken sæsonstart håber de nu at hente lidt nye spillere ind, siger spilleren til bold.dk inden næste uges prøvetræning.