BSF: Vi får travlt mod Nordvest FC
Af
Søren Pedersen |
09/09 |
10.16 2.division Øst: Lars Lembcke, BSF-træner, har fået en snak med LigaBold.com inden mødet med Nordvest FC. Læs mere her.
Hvad er dine forventninger til kampen?- At vi skal op mod rækkens duks, så vi skal nok belave os på at få en travl søndag eftermiddag i Holbæk. Der skal ikke være nogen tvivl om at vi snart godt kunne bruge at solen skinner lidt på os. Vi kan ikke prale af at have haft turen endnu. På den anden side så har vi alt at vinde så vi går til kampen for at vinde. Ikke noget med at spille baglæns her.
KB - Nordvest FC
2 Division East
Hvordan vurderer du jeres kommende modstander?
- Claus Jensen og jeg har set Nordvest og planen er klar. Det er klart at spiller for spiller er Nordvest bedst men derfor behøver vi jo ikke at tabe kampen. De skal lukkes ned og det gør man bedst ved at spille med dem.
Set i lyset af jeres første kampe, hvor meget vil en sejr så betyde for jer?
- Det er klart at en sejr vil betyde rigtigt meget for os. For som det ser ud i bunden er hvert point jo guld værd i bestræbelserne på at slippe væk fra nedrykningspladserne. Men for os handler det i første omgang om at suge til os i kampene og de næste to kampe ser på papiret lidt vanskelige ud. Når vi når frem til forårets afslutning ja så skal vi være over stregen og det er vi også.
Hvor og hvornår spiller I?
- I Holbæk klokken 13.00.