Calle Facius åben for tilbud
Af
Søren Pedersen |
24/01 |
09.33 Den tidligere AaB- Ikast- og Vejle-spiller, Calle Facius, har efter en pause fra trænergerningen, nu igen fået lysten tilbage. Læs mere her.
Du har været uden trænerjob i et stykke tid. Overvejer du at blive træner igen?
- Ja det gør jeg. Indimellem brænder det lidt i mig for at komme i gang igen, og kommer der et tilbud, så er det da noget jeg vil overveje.
Hvilket niveau skal en kommende klub være på?
- Jeg vil gerne prøve mig selv af på et højere niveau end det jeg har prøvet hidtil, om det så er som assistent eller cheftræner, er ikke afgørende for mig. Men dermed ikke sagt at jeg ikke vil være åben over for noget andet. I første omgang vil jeg være åben overfor de henvendelser som evt. måtte komme.
Du har været i kontakt med fodbolden igennem hele dit liv. Hvordan har det været at være lidt udenfor?
- Det har selvfølgelig været underligt, pludseligt slet ikke at have noget med fodbold at gøre. Men omvendt så har det jo også givet tid til noget af det man ikke har tid til når man træner 3 gange om ugen og er væk en hel dag i weekenden.