Lindholm mister keeper
Af
Søren Pedersen |
26/01 |
11.35 2.division Vest: Divisionsholdets faste målmand igennem flere sæsoner er tabt for klubben. Ny klub bliver i Serie 2. Læs mere her.
Det drejer sig om Henrik Kraglund, der har været fast mand hos Lindholm i flere sæsoner.
- Til meget stor ærgelse mister vi vores målmand Henrik Kraglund. Efter at Henrik har været førstevalg igennem 4 sæsoner og har haft kæmpe andel i at vi rykkede fra jyllandsserie til 2.division mistede Henrik pladsen på divisionsholdet til Rene Bech i sommers, siger Lindholm-træner, Henrik Larsen, til LigaBold.com.
Målmanden er desuden flyttet, hvilket har banet vejen for et skifte.
- Da han (Henrik Kraglund. red.) samtidig flytter sammen med kæresten i Brønderslev, har Henrik valgt at spille næste sæson i Brønderslev. Vi kommer naturligvis til at mangle en dygtig målmand til at tage kampen op med Rene Bech, slutter Lindholm-træneren.