F.C. Svendborg indgår samarbejde med konsulentfirma
Af
Søren Pedersen |
19/07 |
14.17 F.C. Svendborg har hyret SE Consulting til at besidde stillingen som sponsorchef. SE Consulting som beskæftiger sig med sportsmarketing & event løsninger, er en nystartet virksomhed stiftet af Sune Oxenvad og Loui Erbs. Begge stiftere er uddannet inden for SportsMarketing og SportsManagement og kommer med erfaringer henholdsvis fra Sport Event Fyn og Vejle Boldklub. SE Consulting tiltræder i F.C. Svendborg pr. dags dato.
Som sponsoransvarlige i F.C. Svendborg kommer SE Consulting til at stå i spidsen for det sponsorarbejde som skal bringe klubben tilbage i 1. Division
Sune Oxenvad er 23 år gammel og uddannet som Markedsføringsøkonom med speciale i SportsMarketing og SportsManagement på Svendborg Erhvervsakademi. Desuden har Sune erfaringer med målrettet markedsføring til sportsevents, såsom I Form Kvindeløb 2008.
Loui Erbs er 24 år gammel og ligeledes uddannet som Markedsføringsøkonom med speciale i SportsMarketing og SportsManagement på Svendborg Erhvervsakademi. Dagligdagen i en fodboldklub er på ingen måde en ny verden for Loui, som tidligere har erfaringer fra Vejle Boldklub.
- Vi ser det som en fantastisk mulighed af arbejde professionelt med udviklingen af F.C. Svendborg og er sikre på at vi med vores baggrund kan være med til at flytte klubben op et højere niveau, udtaler Sune Oxenvad.
- Vi ser Sydfyn som et område med et kæmpe potentiale, både sportsligt men ikke mindst erhvervsmæssigt, udtaler Loui Erbs.